leverandørpris jungheinrich

Blickle modtager Jungheinrich-leverandørprisen

Den 23. april 2015 overrakte Jungheinrich AG deres leverandørpriser for 2014. Virksomheden Blickle Räder+Rollen blev kåret som bedste leverandør i 2014 af Jungheinrich-filialen i Moosburg i kategorien "Kunststof, hjul, lager, standarddele og baner".

I bedømmelsesperioden fra januar til december 2014 fokuserede Jungheinrich på deres leverandørers kvalitet og performance. Blickle imponerede juryen på grund af virksomhedens pålidelighed og den konstant høje leveringskvalitet. Direktør Reinhold Blickle tog selv imod prisen i Lüneburg. I en kort tale takkede han for udmærkelsen og gjorde opmærksom på Blickle-medarbejdernes engagement, som "har gjort dette resultat muligt". Ved hjælp af deres flid blev man "valgt som den bedste blandt flere tusinde leverandører".

Med mere end 10.000 medarbejdere og en omsætning på over to milliarder euro er Jungheinrich en af verdens førende udbydere af transportudstyr og køretøjer til virksomhedsintern brug. Ud over koncernens hovedsæde i Hamborg har Jungheinrich seks andre produktionsafdelinger i Tyskland. I 2013 modtog Blickle også en leverandørpris fra Jungheinrich-fabrikken i Landsberg.