Elektrisk træksystem – Blickle ErgoMove® 1000 i brug

Blickle leverer ErgoMove® til serviceudstyr til jernbaner

Kunden

Cromatech, der er beliggende i Gossau i Schweiz, udvikler og fremstiller systemer og udstyr til en række forskellige anvendelsesformål, herunder udstyr til vedligeholdelse og servicering af jernbaner og sporvogne. Schweizerische Bundesbahnen AG (SBB) og mange mindre regionale jernbaneoperatører sætter deres lid til løsninger, som leveres af virksomheden, der blev grundlagt i 1988. Cromatech har pt. ca. 20 medarbejdere.


Udfordringen

Cromatechs sortiment omfatter produkter som togvogne og mobile systemer, der sikrer tog den friktion og trækkraft, de skal bruge til at sætte i gang, samt til at bremse sikkert og accelerere effektivt, når der ligger sne på underlaget. Cromatech har benyttet Blickle-hjul i et stykke tid til at sikre, at deres transportudstyr, hvoraf noget vejer op til 1.000 kg, kan flyttes sikkert og pålideligt fra punkt A til punkt B på togperroner og over længere afstande i remiser. Udstyret kræver imidlertid stor kraft til igangsætning og standsning.


Løsningen

Cromatech - Anvendelse Blickle ErgoMove

Blickle havde den ideelle løsning til at tage denne udfordring op: det elektriske ErgoMove® 1000´-træksystem. Systemet har en belastningsevne på 1.000 kg og reducerer den påkrævede kraft til at få udstyret til at bevæge sig til et minimum. En indbygget inversionsbremse assisterer bremsningen. ErgoMove® omfatter også et hjælpesystem til styring. Systemet kontrolleres med et ergonomisk håndtag, der overfører brugerens bevægelser til trækhjulene.
Blickles eksperter skræddersyede deres løsning, så den passede til serviceudstyret fra den schweiziske virksomhed. Det var nødvendigt at give hjulene kapacitet til at spænde over op til 60 mm for at undgå, at de satte sig fast i skinnerne. Derfor valgte Blickle at montere dobbelthjul på Cromatechs vedligeholdelseskøretøjer.

Det lykkedes desuden Blickle at løse udfordringerne med det store antal hældninger i området. Et brugervenligt låsesystem låser udstyret sikkert på plads, så det ikke ruller væk på en hældning. Den indbyggede dødmandsbremse låses kun op, hvis systemet registrerer, at brugerens hænder er til stede. Træksystemet gør det nemmere at håndtere stigninger, mens inversionsbremsen forhindrer løbske køretøjer på skrånende underlag. Blickle og Cromatech anvendte data fra virkelige situationer for at fastslå, hvor stejle disse hældninger kunne være i praksis, og konfigurerede softwaren til ErgoMove®-systemet efter det. Det er nemt og hurtigt at udskifte batterierne, der anvendes til systemet, så nedetid minimeres.


Resultatet

Plug and play-træksystemet er nemt at installere og intuitive at anvende. Det var nemt for Cromatech at integrere Blickles teknologi takket være en skræddersyet cockpitadapter. En række transportvogne og mobile påfyldningssystemer til grus blev udstyret med ErgoMove®-systemer.

Den schweiziske virksomhed kan også regne med Blickles hjælp, når det drejer sig om eftersalg og servicering. Ud over en tilpasset ErgoMove®-løsning drager producenten også fordel af et langvarigt samarbejde, som rækker langt ud over implementeringen af et enkelt system.


Tekniske oplysninger og fordele – ErgoMove 1000

  • Ergonomisk hjælpesystem til brugere for belastninger på op til 1.000 kg.
  • Plug and play-system til nem installation.
  • Intuitive betjeningsgreb.
  • Omfattende eftersalgsupport.
  • Sikker bremsefunktion takket være indbygget dødmandsbremse.