Varianter / tilbehør

Bremsesystemer

Blickle hjul- og retningsbremse

Bremsesystemer forhindrer, at drejelige hjul kan rulle eller svinge, når hjulet er i stilstand (hjul- og retningsbremse). Der skelnes imellem “fremadrettede”, “bagudrettede”, “stationære” eller “centrale” bremsesystemer. “Fremadrettede” bremsesystemer er, set i hjulets kørselsretning, fastgjort til hjulets forside. “Bagudrettede” bremsesystemer er fastgjort til hjulets bagside. “Stationære” bremsesystemer drejer ikke sammen med hjulets drejekrans, og bremsepedalen er dermed altid i den samme position. “Centrale” bremsesystemer bruger et betjeningsgreb til at bremse to eller flere hjul på transportmateriel.

Et bremsesystem bør udvælges efter nøje overvejelse af betjeningsvenlighed, montagemæssige forhold og brugerspecifikke foranstaltninger til forebyggelse af ulykker. Ved valg af hjul med meget blød hjulbane (f.eks. hjulserie VW, VWPP, P, PK, PS) reduceres hjulets bremsekraft.

Blickle bremser
Forskellen mellem en blokeringsbremse og en påløbsbremse er, at en blokeringsbremse anvendes til at fiksere et køretøj, som står stille. En påløbsbremse kan bruges til at reducere et køretøjs hastighed, mens dette er i bevægelse. Som regel kan en påløbsbremse også anvendes som blokeringsbremse.

Blickle hjul- og retningsbremse stop-fix
Blickle hjul- og retningsbremse stop-top
Blickle hjul- og retningsbremse ideal-stop

Blickle hjul- og retningsbremse “stop-fix”
(artikelnr. tilbehør: -FI)

Blickle hjul- og retningsbremse “stop-top”
(artikelnr. tilbehør: -ST)

Blickle hjul- og retningsbremse “ideal-stop”
(artikelnr. tilbehør: -IS)

Til apparat-, industri- og sværlasthjul

Ved dette “bagudrettede” bremsesystem blokeres drejekransen mekanisk (serie LUH: med friktion) og er dermed sikret mod at kunne dreje. Låsning af selve hjulet sker med friktion gennem den kraftige bremsemekanisme, dimensioneret med høj sikkerhed og lang levetid for øje. Drejekransen fastlåses ved at en bremsefjeder griber ind i hjulgaflens kugleskål, som er forsynet med tænder Samtidig blokeres hjulet af bremsefjederens specielle udformning. (Serie LUH: Drejekransen blokeres med friktion).

Bremsekraften kan indstilles og efterjusteres på hjulgaffelserierne LK og LKX (fra hjul Ø 125 x 50 mm) samt på LUH og LH.

Ved konstruktionen af dette bremsesystem er der lagt vægt på at opnå en minimal svingradius.

Til industri- og sværlasthjul

Dette “fremadrettede” bremsesystem anvender mekanisk bremsesystem til at forhindre, at drejekransen roterer. En kraftig stabil bremsemekanisme, der er designet til maksimal sikkerhed og lang levetid, bremser hjulet.

Bremsekraften kan justeres.

Bremsepedalens svingradius ligger som regel indenfor hjulets svingradius.
Mere information: her

 

Til industri- og sværlasthjul

Ved dette “stationære” bremsesystem, hvor bremsepedalen ikke svinger med hjulgaflen og altid bliver på samme sted, blokeres drejekransen med friktion. Ved bestemte hjulserier og størrelser understøttes friktionsbremsen endvidere mekanisk. Låsning af selve hjulet sker med friktion gennem den kraftige bremsemekanisme, dimensioneret med høj sikkerhed og lang levetid for øje.

Bremsekraften kan indstilles og efterjusteres for transportudstyr hjulserie LK (fra hjul Ø 125x50 mm) og LH (fra hjul Ø 160 mm).

Bremsepedalen til “ideal-stop” leveres med to huller som standard. Det muliggør tilslutning af to drejelige hjul sammen eller brug af en stang til at betjene to pedaler på samme tid.

Hjul i serie LK og LH med dette bremsesystem har en 17 mm højere totalhøjde sammenlignet med hjul uden “ideal-stop”. Til udligning af denne højdeforskel , kan der til hjul uden dette bremsesystem leveres en adapterplade i kunststof (artikelnr.r: AP3-17). Se “varianter / tilbehør” på de enkelte produktsider.

Blickle centralbremsesystem central-stop (LE- og LK-serien)
Blickle centralbremsesystem central-stop (L- og LH-serien)
Blickle centralbremsesystem Radstop (fodaktiveret)
Blickle centralbremsesystem Radstop (håndaktiveret)

Centralbremsesystem Blickle
“central-stop”

(artikelnr. tilbehør: -CS...)

Centralbremsesystem Blickle “central-stop”
(artikelnr. tilbehør: -CS...)

Hjulbremse Blickle “Radstop”
(artikelnr. tilbehør: -RA)

Hjulbremse Blickle “Radstop”
(artikelnr. tilbehør: -RA)

Til industrihjul serie LE og LK

Dette bremsesystem anvender friktion for at forhindre, at drejekransen roterer. En kraftig friktions bremsemekanisme, der er designet for maksimal sikkerhed og lang levetid, bremser hjulet.

Funktionen ved dette bremsesystem, der gør, at et håndtag kan bremse to eller flere hjul på transportudstyret på samme tid. Længden på bremsepedalen kan justeres for at sikre, at bremsen let kan slippes og aktiveres. En anden funktion er bremsemekanismens lille betjeningsvinkel og pladsbesparende konstruktion. Bremsemekanisme roterer ikke med det drejelige hjul.

Til transportmateriel og sværlasthjulserie L og LH

Dette bremsesystem bruger friktions låsning til at forhindre, at drejekransen drejer. Denne friktions drejekransbremse understøttes af et mekanisk bremsesystem. En kraftig friktions bremsemekanisme, der er designet for maksimal sikkerhed og lang levetid, bremser hjulet.

Funktionen ved dette bremsesystem, der gør, at et håndtag kan bremse to eller flere hjul på transportudstyret på samme tid. Længden på bremsepedalen kan justeres for at sikre, at bremsen let kan slippes og aktiveres. En anden funktion er bremsemekanismens lille betjeningsvinkel og pladsbesparende konstruktion. Bremsemekanisme roterer ikke med det drejelige hjul.

Bremsekraften kan justeres.

Til sværlasthjul (fodbetjent) og apparat- og kompakt hjul

Ved dette bremsesystem blokeres selve hjulet med friktion gennem den simple, men kraftige bremsemekanisme, dimensioneret med høj sikkerhed og lang levetid for øje. Hjulbremsen aktiveres med foden og genererer stor bremsekraft, således at selv meget tunge emner fikseres sikkert. Ved dobbelthjul virker bremsen på begge hjul.

Radstop bruges som fremadvendt bremsesystem til sværlasthjul og som bagudvendt bremsesystem til apparat- og kompakte hjul.

Til sværlasthjul (håndbetjent)

Ved dette bremsesystem blokeres selve hjulet med friktion gennem den simple, men kraftige bremsemekanisme, dimensioneret med høj sikkerhed og lang levetid for øje. Hjulbremsen aktiveres med hånden og genererer stor bremsekraft, således at selv meget tunge emner fikseres sikkert. Ved dobbelthjul virker bremsen på begge hjul.

Bremser / parkeringsbremser / vognløfter

Blickle tromlebremse
Blickle dødmandsbremse
Blickle parkeringsbremse
Blickle donkraft (vognløfter)

Blickle tromlebremse
(artikelnr. tilbehør: -TB / -TBL / -TBR)

Blickle dødmandsbremse
(artikelnr. tilbehør: -TML / -TMR)

Blickle parkeringsbremse
(artikelnr.: FF...)

Blickle donkraft (vognløfter)
(artikelnr.: -WH...)

Ved denne bremse presser to integrerede bremsebakker mod indersiden af en specielt udformet støbejernsfælg. Tromlebremsen udmærker sig ved at have en stor bremsekraft, selvom der kun skal anvendes minimal kraft til aktivering heraf. Bremsesystemet kan aktiveres på flere forskellige måder, som f.eks. med et stangsystem eller med kabel.
På grund af den lukkede konstruktion er bremsebakkerne stort set beskyttet mod korrosion og snavs. Det sikrer, at bremsekraften forbliver ensartet uanset eventuel fugt og snavs på køreunderlaget i området.

Se Tromlebremse i afsnit Specialløsninger.

Dødmandsbremse baseret på tromlebremse, hvor en integreret fjeder sørger for, at hjulet er bremset i ikke-aktiveret tilstand. Bremsen løsnes ved aktivering af et håndtag eller via et kabeltræk.

Dødmandsbremsen kan leveres i en venstre- (artikelnr. tilbehør: -TML) eller en højrevendt version (artikelnr. tilbehør: -TMR). Dødmandsbremsen kan også leveres til drejelige hjul. Dødmandsbremse uden drejekransbremse med artikelnr. tilbehør -TM13, og dødmandsbremse med drejekransbremse med artikelnr. tilbehør -TTM13.

Se Dødmandsbremse i afsnit Specialløsninger.

Parkeringsbremser holder transportudstyr i en stationær position. Bremsen monteres direkte på vognen. Ved let aktivering af pedalen tages noget af belastningen af vognen, uden at denne hæves.

Ved aktivering fjedrer parkeringsbremsen ca. 10 mm. Maksimal kontaktvægt i forbindelse med passende hjul er ca. 60 kg. Galvanisk forzinket, blå-kromateret, Cr6-fri.

Se Parkeringsbremse i afsnit Specialløsninger.



Artikelnr.

 

Totalhøjde
ikkeaktiveret
(H0) [mm]

 

Totalhøjde aktiveret,
fjeder presset
(H1) [mm]

FF 100-1


108

 

138

FF 125-1

 

133

 

163

FF 125

 

142

 

180

FF 150

 

170

 

208

FF 160

 

175

 

213

FF 200

 

217

 

255

Blickle donkraft bruges til at løfte transportmidler op i en fast standposition. Donkraften bliver monteret direkte på transportmidlet. Ved aktivering af bremsepedal hæves vognen.

Donkraften kan kombineres med forskellige hjulserier. Den optimale løsning er, hvis totalhøjden på den aktiverede donkraft (H1) er 5 mm større end totalhøjden på de anvendte hjul. Løftekraften er, afhængig af brugerens kropsvægt, fra 150 kg til 250 kg. Den vertikale belastning må ikke overskride 500 kg, når donkraften er aktiveret.

Se Donkrafte i afsnit Specialløsninger.



Artikelnr.  

Totalhøjde
ikkeaktiveret
(H0) [mm]

 

Totalhøjde
aktiveret
(H1) [mm]

WH 160

 

166

 

209

WH 200

 

207

 

250

WH 250

 

257


300


 
 
 
Tegning – Blickle parkeringsbremse
Tegning – Blickle donkraft (vognløfter)

Retningsbremse

Blickle retningsbremser til hjul i oppressede stålpladegafler
Blickle retningsbremse til drejelige hjul i opsvejsede hjulgafler
Blickle retningsbremse til drejelige sværlasthjul
Blickle retnings- og hjulbremse til drejelige hjul i kunststofgafler

Blickle retningsbremser til hjul i oppressede stålpladegafler
(artikelnr.: RI...)

Blickle retningsbremse til drejelige hjul i opsvejsede hjulgafler
(artikelnr. tilbehør: -RI4)

Blickle retningsbremse til drejelige sværlasthjul
(artikelnr. tilbehør: -RI4H)

Blickle retnings- og hjulbremse til drejelige hjul i kunststofgafler
(artikelnr. tilbehør: -RIFI)

Retningsbremsen låser et drejeligt hjul i drejeretningen. Ved aktivering af retningsbremsen fungerer et hjul i drejelig gaffel som et hjul i fast gaffel.

Retningsbremsen leveres som en separat enhed og skal monteres sammen med det drejelige hjul. Eftermontering er ligeledes mulig, da der på det enkelte drejelige hjul ikke skal laves konstruktionsmæssige ændringer.

Dette tilbehør kan leveres til forskellige serier af hjul i drejelige gafler.

Retningsbremsen låser et drejeligt hjul i drejeretningen. Ved aktivering af retningsbremsen fungerer et hjul i drejelig gaffel som et hjul i fast gaffel.

Denne retningsbremse er en integreret del af hjulet, svejset på monteringspladen. Den kan benyttes til kundespecifikke fastlåsningspositioner udover standardpositionen på 90° (artikelnr. tilbehør: -RI4, fire fastlåsningspositioner). Den kraftige konstruktion er tilpasset brugen i forbindelse med sværlasthjul..

Dette tilbehør kan leveres til forskellige serier af sværlasthjul i opsvejsede, drejelige stålpladegafler.

Retningsbremsen låser et drejeligt hjul i drejeretningen. Ved aktivering af retningsbremsen fungerer et hjul i drejelig gaffel som et hjul i fast gaffel.

Denne retningsbremse er en integreret del af monteringspladen på hjulet. Retningsbremsen giver mulighed for fire fastlåsningspositioner (90°) og fastlåses ved hjælp af et specielt låsebolt/håndtag. Denne konstruktion er ekstra kraftig og tilpasset brugen i forbindelse med sværlasthjul.

Dette tilbehør kan leveres til forskellige serier af sværlasthjul i drejelige gafler.

Til de drejelige Ø 125 mm hjul i serie Blickle MOVE kan der leveres en kombination af en retningsbremse og en hjulbremse. Aktiveringen af bremsen foregår i to trin med en fodpedal. Den venstre pedal aktiverer det fulde bremsesystem. Den højre pedal aktiverer retningsbremsen.

På dette “bagudrettede” bremsesystem låses først drejekransen mekanisk , ved at bremsefjederen går i indgreb med en kugleskål med tandgreb. I trin to låses selve hjulet fast med friktion med en kraftig bremseklods.

detaljeret billede af retningsbremse

Oplysninger om retningsbremser

Andet tilbehør

Automatisk selvoprettende retningsbremse
Trådbeskytter
Fodbeskytter
Fenderhjul
Navkapsel til endenavshjul
STARLOCK®-låsekappe fremstillet i rustfrit stål
PTFE-belagt rustfri hjulbøsning

Automatisk selvoprettende retningsbremse
(artikelnr. tilbehør: -RIR2)

Trådbeskytter
(artikelnr. tilbehør: -FA eller “KA” eller “KF” i artikelnr.)

Fodbeskytter
(artikelnr. tilbehør: -FS, -FP og -FG)

Fendere
(artikelnr.: AW..., AG... og ARG...)

Navkapsel til endenavshjul

STARLOCK®-låsekappe i rustfrit stål
(artikelnr.: ST-KA...)

PTFE-belagt rustfri bøsning
(artikelnr.: XAT...)

Den selvoprettende retningsbremser vender et drejeligt hjul i en foruddefineret retning, når det ikke er under belastning. Denne mekanisme reducerer problemer, der påvirker håndteringen af transportudstyr i automatiserede anlæg og pålæsnings- og aflæsningsområder.

RIR2-mekanismen er designet til lang levetid.

Specialudførelser kan leveres for at give tilpasset bremsekraft og fikseringer.

Trådbeskytterskiverne er lavet i oppresset stålplade og galvanisk forzinket, blå-kromateret, Cr6-fri (artikelnr. tilbehør: -FA) eller i sprøjtestøbt kunststof (artikelnr. tilbehør “KA” eller “KF”). De forhindrer tråde i at vikle sig rundt om hjulakslen og derved blokere hjulet.

I udførelsen “KA” omgiver trådbeskytteren hjulnavet.

I udførelsen “KF” dækker trådbeskytteren både hjulnavet og hjulets aksel.

Denne udførelse kan leveres til forskellige drejelige og faste hjulserier.

Fodbeskytteren er fremstillet i oppresset stålplade og galvanisk forzinket, blå-kromateret, Cr6-fri (artikelnr. tilbehør: -FS). For hjul i opsvejset stål (serie LO/LS) er fodbeskytteren en kraftig opsvejset struktur. For hjul i rustfrit stål er fodbeskytteren fremstillet i brudsikkert kunststof (polyethylen, artikelnr. tilbehør: -FP). Fodbeskytteren bliver boltet eller svejset på hjulgaflen og beskytter mod fodskader. Afstanden til underlaget ligger som standard på 15 til 25 mm.

Som specialudførelse kan der leveres fodbeskyttere med andre afstande til underlaget. Affjedrede fodbeskyttere, galvanisk forzinket, blå-kromateret, Cr6-fri (artikelnr. tilbehør: -FG) kan også leveres.

Denne udførelse kan leveres til forskellige drejelige og faste hjulserier.

Fendere reducerer risikoen for beskadigelse af vægge og køretøjer i tilfælde af sammenstød. Fendere til runde og firkantede rør er fremstillet i polyethylen eller massivgummi og kan leveres i farverne gråhvid, sølvgrå og grå. De er fastgjort eller forbundet med rørstel på køretøjers udvendige områder. Se side 148, 169 og 398 for oplysninger om tilbehør.

Roterende fenderhjul (artikelnr. tilbehør: - AMW(X), -AMG(X)) kan også leveres til kunststofhjul Blickle WAVE. De forhindrer også skrabning mod vægge. Fenderhjulene monteres direkte på hjulene med en bolt.

Navkapslen er fremstillet i oppresset stålplade, som er galvanisk forzinket, blå-kromateret, Cr6-fri. Navkapslen beskytter på endenavshjul det ydre kugleleje mod snavs, støv mv. og dækker akselenden eller akslens låsering / låsemøtrik. Kuglelejet på den ydre navside er rykket en smule tilbage, således at navkapslen let kan monteres uden på kuglelejesædet. Derved reduceres indspændingslængden på hjulet.

Dette tilbehør kan leveres til forskellige hjulserier.

Med en STARLOCK®-låsekappe monteres lette hjul nemt på en aksel. Hjulet bliver monteret som endenavshjul på en aksel og STARLOCK® låsekappen trykkes på enden af akslen. STARLOCK® låsekapper kan leveres til følgende akseldiametre: 12, 15, 20 og 25 mm.

Den PTFE-belagte rustfrie bøsning består af en rustfri bøsning påpresset en PTFE-muffe. Under rotation og belastning udvider PTFE-muffen sig og lægger sig på indersiden af hjulets glidelejeboring. Herved opstår den ønskede kombination (PTFE/ rustfrit stål) med fremragende glideegenskaber. Det reducerer også støjemissioner.

Dette tilbehør kan leveres til forskellige hjulserier af varmebestandige hjul. Flere forskellige varmebestandige hjul i hjulserie PHN og VKHT kan leveres med en PTFE-belagt rustfri bøsning som standard.

affjedret fodbeskytter
Affjedret fodbeskyttelse