Blickle ErgoMove® træksystem optimerer processerne

Direkte fra vogntoget til produktionslinjen

Kunden

BSH Hausgeräte GmbH blev grundlagt i 1967 som en joint venture mellem Bosch og Siemens. Siden 2015 har BSH været et datterselskab 100 % ejet af Bosch Group. Fabrikken i Nauen tæt på Berlin, som er specialiseret i at fremstille og samle vaskemaskiner, sender omkring 600.000 apparater på markedet hvert år.


Udfordringen

En leverandør leverer fabriksmonterede vaskemiddelbeholdere til BSH. Disse tunge komponenter er en central del af tromlen i alle vaskemaskiner. Virksomheden brugte tidligere motoriserede transportvogne og gaffeltrucks til at transportere komponenterne til produktionslinjen. Men den begrænsede plads, der nu er i produktionshallen, blev et problem; manuel håndtering var udelukket, fordi tromlerne vejer så meget. Derfor besluttede BSH sig for at implementere et vogntogssystem mellem deres produktionsfabrik og leverandørens nærliggende fabrik. Hver vogn i vogntoget har kapacitet til en palle med vaskemiddelbeholdere. Med to faste hjul og fire drejelige hjul på hver vogn kan de tages ud af vogntoget og ind i produktionslinjen. Hver vogn vejer omkring 450 kg.


Vores løsning

Drejeligt hjul LH-ALTH 160K-AS

På grund af vognens vægt valgte Blickle at bruge en kombination af fire drejelige hjul og to faste hjul fra ErgoMove® 1000-serien. De faste hjul har et indbygget elektrisk træksystem, der reducerer den fysiske belastning på medarbejderne til et minimum. Et håndtag med indbyggede sensorer registrerer den retning, som operatøren bevæger sig i, og aktiverer de elektrisk drevne hjul. Den indbyggede inversionsbremse gør, at operatøren ikke skal bruge kræfter på at sænke farten på vognen. ErgoMove® 1000 er velegnet til transport af laster på op til 1.000 kg ved en hastighed på op til 4 km/t. Kunden tilføjede affjedring på det faste hjul. for at sikre kontakt på ujævne overflader. Besthane® Soft er blevet brugt som hjulbane, og det gælder som standard for ErgoMove® 1000-serien. Det er et hjulbane materiale, der giver en fremragende rullemodstand.

De to elektrisk drevne faste hjul er kombineret med fire drejelige hjul af typen LH-ALTH 160K-AS med Extrathane®-hjulbane. Den antistatiske hjulbane forhindrer, at operatøren og transportudstyret bliver udsat for statisk elektrisk stød.


Resultatet

Resultatet er en proces, der er langt mere ergonomisk og effektiv end før. Leverandøren af husholdningsmaskiner kan laste vognene på vogntoget med flere komponenter og samtidig reducere arbejdsbelastningen på medarbejderne, idet vognene kan flyttes af en enkelt person. Systemet giver også et højt niveau af sikkerhed, uden at det kræver yderligere ændringer af vognene. De integrerede elektromekaniske dødmandsbremsesystemer, forhindrer vognene i at rulle væk og gør dem nemme at standse i farlige situationer. Den antistatiske hjulbane på de drejelige hjul forhindrer uønsket statisk elektrisk stød.


Fordele

  • Forbedret ergonomi: Mindre fysisk belastning
  • Forbedret effektivitet: Flere enheder pr. vogn
  • Forbedret sikkerhed: Indbygget dødmandsbremse og antistatisk hjulbane
  • Intuitive kontrolfunktioner giver forbedret brugervenlighed for operatøren