Fejemaskiner
Blickle-hjul til hygiejniske indendørs- og udendørsanvendelser
Fejemaskiner er en hurtig og nem måde at rengøre store områder på. Der findes en række forskellige fejesystemer, fra mindre håndholdte fejemaskiner til udstyr med førerplads og store automatiske køretøjer. Fejemaskiner bruges indendørs i områder som fabrikker, værksteder eller produktionsfaciliteter og udendørs til at rengøre gader og fortove.
Kravene til hjulene, der bruges af indendørs systemer, er markant anderledes end hjul til systemer, der bruges udendørs. Til indendørs fejemaskiner er hovedkravene skånsomhed for underlaget og støjsvagt løb. Udendørs fejemaskiner køres normalt ved høj hastighed på ujævne gader og har derfor brug for meget solide og robuste hjul. Både indendørs og udendørs fejemaskiner har brug for hjul, som er modstandsdygtige over for fugt, støv og snavs.
Med et omfattende sortiment af højkvalitetshjul har Blickle den rette løsning til at bred vifte af anvendelsesformål for fejemaskiner. Kombinationen af en opsvejset hjulgaffel fra LS-serien med et hjul fra SE-serien er et perfekt match for fejemaskiner, der bruges udendørs. Den ekstremt robuste hjulgaffel i LS-serien er designet til brug ved høje hastigheder, mens hjul i SE-serien er skånsomme for underlaget, har et støjsvagt løb og et højt niveau af snitbestandighed og slidstyrke. Indendørs fejemaskiner bruger ofte POEV-hjulserien kombineret med Blickle “EasyRoll” elastisk massivgummibane, som også kan fås i en afsmitningsfri udførelse i grå.