Sikker transport af tunge læs

Bredt udvalg af sværlasthjul fra Blickle

Uanset om det er i lufthavnen eller i produktionshallen: der er ofte behov for særlige transportplatforme til transport af meget tunge læs. Valget af de rigtige grundlæggende komponenter er altafgørende. Robuste hjul er nødvendige til at sætte de "tunge ting" i bevægelse. Blickle tilbyder et bredt udvalg af sværlasthjul, som kan klare læs på op til 100 ton.

Et nyt fremtrædende produkt inden for sværlasthjul er det opsvejsede dobbelte sværlasthjul LSSD-GSPO 500K med en belastningsevne på op til 30 ton. Det er udstyret med sværlasthjul i støbt polyamid med en lav rulle- og svingmodstand, især på jævne og plane gulve. Ud over det kompakte design er sværlasthjulet kendetegnet ved den ekstremt høje rigiditet. Den anvendte drejekrans er særligt robust og har et firepunkts kugleleje.

Typiske anvendelsesområder for sværlasthjul er:

  • lagerrobotter
  • selvkørende pallevogne og trucks
  • monterings- og transportsystemer.

For at sikre en letløbende transport uden vibrationer og for at sikre at varerne når frem til deres destination uden at blive beskadiget, fås der også affjedrede hjul. De har fremragende fjeder- og dæmpningsegenskaber, og de er specialdesignede til det pågældende anvendelsesformål. Hvis kunden ønsker det, kan vi skabe løsninger, der er skræddersyede til det pågældende anvendelsesformål. "I forbindelse med sværlastanvendelser står vi ofte over for udfordringen om at kombinere en meget stor belastningsevne med et kompakt design," fortæller Thomas Zimmer, leder af designafdelingen for sværlasthjul hos Blickle. "Vores kunder lægger stor vægt på en god kørekomfort. Derfor er der en tendens til, at man går væk fra stål- og støbejernshjul og i stedet vælger hjul med polyurethanbane, hvilket også er med til at beskytte gulvets overflade."

Skræddersyede løsninger til luftfartsindustrien

Et eksempel herpå er de opsvejsede sværlasthjul Blickle LSD-SETH, som er specialudførelser med en forlænget aksel til finjustering af tripod-donkraften til brug under fly, og som anvendes på HYDRO-tripod-donkraften med en belastningsevne på 110 ton. Som en af de førende virksomheder inden for branchen har HYDRO udviklet produkter og projekter til produktion og vedligeholdelse af fly og motorer i mere end 50 år. Inden forudstyr til jordpersonalet muliggør virksomhedens donkrafte meget økonomisk og effektiv vedligeholdelse af fly, og med en belastningsevne på mellem to og 210 ton dækker de alle typer fly. "Vores kunder bugserer vores donkrafte over store afstande og ved høje hastigheder, og nogle gange også hen over dårlige underlag frem til deres arbejdsplads," siger Pamela Lanzillotti, leder af forretningsenheden for udstyr til jordpersonale hos HYDRO. "Derfor var vi på udkig efter specialhjul med lav rullemodstand, og til slut udviklede vi en velegnet specialløsning sammen med Blickle."

Firedobbelt hjul til modulære transportsystemer

Til et andet anvendelsesformål inden for luftfarten var Blickles firedobbelte opsvejsede svælasthjul den rette løsning. Kunden var på udkig efter et drejeligt hjul med fodbeskyttelse til transport af tunge og følsomme flykomponenter, som samtidigt var et hjul, der kunne fjerne mindre forhindringer på vejen. Idet læsset bevæges manuelt, var det også vigtigt med en lav rullemodstand. Blickle udviklede et opsvejset sværlasthjul i stål med en robust drejekrans til dette anvendelsesformål. Den forholdsvist lave byggehøjde sørgede for en meget stabil hjulgaffel. Ved brug af fire hjul i hver sværlastgaffel fordeles belastningen over et stort område, hvilket sikrer en mere letløbende kørsel. For at opnå en lav rullemodstand brugte Blickle en støbt fælg med en hjulbane af polyurethanelastomeren Blickle Extrathane® i høj kvalitet, som også beskytter gulvets overflade. Hjulene blev udstyret med en fodbeskyttelse for at beskytte brugerne mod skader på grund af hjulene eller fra genstande, der blev slynget op i luften under kørslen. En skraber fremstillet i polyurethan skubber mindre genstande væk og sørger dermed for en letløbende kørsel uden ryk.
Til succeshistorien

Blickles teknikere udviklede et firedobbelt sværlasthjul med affjedring til brug inden for modulære og individuelle transportsystemer, som transporterer læs på op til 500 ton. For at fordele belastningen ud over et større overfladeareal havde Blickles kunde ud over trækhjulene også brug for støttehjul til sine transportsystemer. Hvert af disse skulle have en belastningsevne på fem ton, og de skulle være fjederbelastede for at kompensere for stød. Sværlasthjulet, der er specialdesignet til kunden og udstyret med to polyurethanfjedre og fire hjul med fælg i gråt støbejern og med Blickle Besthane® polyurethanbane, lever i fuldt omfang op til kravene i forbindelse med det ønskede anvendelsesformål.

Sværlasttrækhjul med enormt stor belastningsevne

Sværlasttrækhjulet med Blickle Extrathane® polyurethanbane sætter også nye standarder. Det har en belastningsevne på op til 100 ton, hvilket er næsten 25 procent mere en fire enkelte hjul. Ud over den store belastningsevne sørger Blickle-løsningen også for mere sikkerhed, samtidigt med at kundens monteringsarbejde lettes. Takket være den optimale kraftfordeling kan der gøres brug af en tyndere hjulaksel, hvilket giver yderligere besparelser.
Til succeshistorien

Vil du gerne have mere at vide om egenskaberne af vores sværlasthjul? Klik her for at se vores animerede præsentation!