Blickle er vinder af handling awards 2015
Elektrisk trækkoncept imponerer juryen
En uafhængig jury bestående af fagfolk fra branchen kårede det elektriske trækkoncept fra Blickle som vinder i kategorien "Opbevaring, kommissionering, omlæsning og transport".
Den elektriske igangsætningshjælp fra Blickle er et modulopbygget drivsystem til forskellige former for transportudstyr og diverse trailersystemer. Apparater/maskiner med en egenvægt op til 2 tons kan uden problemer sættes i bevægelse med igangsætningshjælpen.
Den høje skubkraft op til 120 daN gør det muligt at sætte transportudstyret/traileren i bevægelse uden opbydelse af stor kraft. Pga. den væsentlig ringere opbydelse af kræfter i forhold til en manuel igangsætning reduceres den fysiske belastning for personalet under materialetransport i virksomheden. Muskelskader, ømhed osv. forebygges, så udgifterne i forbindelse med sygedage sænkes. Det er ikke kun med henblik på den demografiske udvikling, at temaer som ergonomi og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed får større og større betydning på arbejdspladsen.
Igangsætningshjælpen fra Blickle har en nem og intuitiv betjening og en meget høj sikkerhedsstandard.
Systemet muliggør op til 500 starter, når batteriet er fuldstændigt opladet. Ved sammenkobling og træk af flere vogne kan batterierne oplades rekuperativt via styringen. Derfor skal der kun i undtagelsestilfælde bruges en batterioplader.
Med brugen af gennemprøvede mærke-komponenter (motorer, styringer, betjeningselementer, batterier) er drivsystemet meget pålideligt og kendetegnet ved en god pris i forhold til ydelsen.