Sikker flytning af tunge motorer

Sværlasthjul til luftfarts specialisten HYDRO

Kunden

HYDRO SYSTEMS KG er verdensførende inden for maskineri og udstyr til vedligeholdelse, reparation og fremstilling af civile og militærfly Firmaet har hovedsæde i Biberach i den tyske delstat Baden-Württemberg med filialer og servicecentre i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Kina, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og USA. Firmaet leverer innovative løsninger i høj kvalitet til kunder i mere end 120 lande.


Udfordringen

Blickles udfordring bestod i at designe hjul til de stativer, der bruges til at transportere jetmotorer. Stativerne bruges til at transportere tunge motorer, så de kan blive monteret igen efter vedligeholds- og reparationsarbejde. Udstyret transporterer motorer på en sikker måde, så de befinder sig i den helt rigtige position til monteringen. Ofte bliver udstyret også nødt til at kunne holde til ekstreme temperaturer, UV-stråler og ujævnt terræn.


Vores løsning

Blickle sværlasthjul sikrer en sikker transport af motorerBlickle udviklede et særligt dobbelthjul til HYDRO ved hjælp af de stærke hjul i GTH-serien. Disse hjul har en superstabil midterdel fremstillet af gråt støbejern og en højkvalitets-polyurethanbane bestående af Blickle Extrathane. Hvert enkelt stativ er udstyret med fire opsvejsede dobbelthjul, der sikrer, at de tunge motorer flyttes sikkert, selv på ujævnt underlag.

Hjulene er desuden udstyret med retningsbremse. Drejekransen kan låses i position med en låsestift, så godset transporteres i den rigtige retning. Når stativet når hen til flyet, hjælper de drejelige hjul med at placere motoren præcist. Radstop-hjulbremsen giver ekstremt høje bremsekræfter, så stativet står sikkert og stabilt under montering, selv ved tunge laster. Dette gør arbejdet meget nemmere og sikrere og forhindrer også skader på motoren.


Resultatet

HYDRO er meget imponeret over den løsning, som Blickle har leveret. Hjulene flytter motorerne pålideligt og præcist. Den længere driftslevetid fjerner behovet for langvarig og dyr klargøring. Trods designudgifter er Blickles skræddersyede løsning samlet set mere omkostningseffektiv end det produkt, som HYDRO tidligere brugte. Det effektive partnerskab mellem HYDRO og Blickle førte til, at komponenterne kunne designes, fremstilles og leveres hurtigt. Luftfarts specialisten var yderst tilfreds med det serviceniveau, de havde fået.


Tekniske oplysninger og fordele ved LSD-GTH 302K-RAH-RI4H

  • Robust, opsvejset drejelig sværlast-gaffel med gul-passivering, der giver fremragende korrosionsbeskyttelse.
  • Hjulbremsen skaber ekstremt høje bremsekræfter på begge hjul, så selv de tungeste laster kan sikres.
  • Retningsbremse, der holder lasterne i den rigtige retning under transport.
  • Hjulcentret er fremstillet af ultrarobust gråt støbejern.