Succes gennem kvalitet

Styreruller fra Blickle til transport- og maskinteknik

Blickle_Fuehrungsrollen_184x256px

Til rulletrapper, transportbånd, i produktionsanlæg eller inden for maskinteknik: Inden for mange områder, sørger styreruller for, at det der skal bevæge sig, rent faktisk også bevæger sig. Lige så forskellige anvendelsesområderne er, lige så forskellige krav skal de opfylde: lige fra korrosions- og temperaturbestandighed til elektrisk ledeevne samt lav rullemodstand og høj bæreevne.

For at kunne opfylde alle disse krav har Blickle et omfattende sortiment af styreruller, som består af seks produktserier. De er udviklet og beregnet til forskellige anvendelsesområder inden for transportteknik samt maskin- og anlægsteknik. Nogle styreruller belastes kun i kort tid, men ofte. Og andre belastes kontinuerligt men ensartet. Styreruller, som anvendes udendørs, skal blandt andet være modstandsdygtige over for svingende temperaturer og vejrlig. Hvis de kommer i berøring med vand, kemikalier eller mekanisk slitage , skal de være modstandsdygtige over for dette. Hvis de derimod skal anvendes ved høj hastighed, er en høj dynamisk belastningsevne påkrævet. Inden for følsomme brancher såsom kemi- og farmaindustrien kan der også være behov for elektrisk ledeevne. En lav rullemodstand gør anlæggene mere energieffektive og bidrager dermed til imødekomme miljøkrav.

Til serien

Kieswerk-Foerderanlage_202x135pxDet passende materiale til enhver anvendelse
Den brede vifte af specialudviklede materialer hjælper i denne forbindelse med at opfylde de forskellige krav, som styrerullerne skal opfylde. Banerne er enten fremstillet af brudsikkert og letløbende polyamid, Polyurethan-Elastomer Blickle Extrathane, Blickle Besthane med særligt høj dynamisk belastningskapacitet eller termoplastisk polyurethan. Fælgene er standard enten i stål eller polyamid. Derudover fås forskellige varianter, som opfylder særlige krav, eksempelvis med rustfrit kugleleje, elektrisk ledende, afsmitningsfri eller ekstra varmebestandig. Hver produktserie består af forskellige hjuldiametre, bredder og belastningsevner. Dermed findes der passende styrerulle til næsten alle anvendelser. 

Specialløsninger til specielle anvendelser

Abfuellanlage-220x146pxSpecialløsninger til specielle anvendelser er også efterspurgte. Vi har eksempelvis udviklet styreruller til en ny slags transportbånd for en kunde. De skulle køre hen over tre millimeter brede og op til to millimeter dybe kanter, hvilket medfører kraftige stødbelastninger. Derudover forløber banen ikke parallelt i forhold til hjulakslen, hvilket forårsager ujævn nedslidning af normale styrehjul og medfører såkaldte kantløbere. For at overvinde disse udfordringer udviklede vi styreruller af det højtydende materiale PEEK. Disse styreruller er specielt hårde og kan klare store belastninger. To kuglelejer sikrer bedst mulig stabilitet i fælgen og hjulbanen blev tilpasset til transportbåndets geometri. På denne vis sikrede vi en pålidelig drift af anlægget, der ikke kræver megen vedligeholdelse.

Og det er bare et enkelt eksempel på de specialløsninger, som Blickle udvikler til forskellige anvendelser inden for maskin- og anlægsteknik.